Indeholder dit eternittag asbest?

Annonce – sponsoreret indhold.

Spørgsmålet om asbest i eternittag kan ikke afgøres med øjnene alene: Asbestfibrene er indlejret i cementen og kan ikke ses. Alderen er til gengæld et godt fingerpeg. Et eternittag fra før 1990 bør du behandle som asbestholdigt, indtil en laboratorieanalyse viser noget andet. Plader produceret i Danmark efter 1990 er uden asbest. Mange parcelhuse fra 1960’erne til 1980’erne har stadig deres oprindelige plader, så for en stor gruppe boligejere er det relevant at vide, hvad man skal kigge efter, og hvornår man skal handle.

Sådan vurderer du risikoen for asbest i eternittag

Et eternittag er et tag af fibercementplader, enten store bølgeplader eller mindre, flade plader, der minder om skifer. Pladerne er lette, hurtige at lægge og blev især brugt på parcelhuse, landejendomme og udhuse. Et eternittag holder typisk 30-50 år. Mange af de ældre tage har derfor nået eller passeret det, man kan forvente af materialet.

Risikovurderingen bygger på to spørgsmål:

• Hvornår er pladerne produceret? Før 1990 skal du regne med, at der kan være asbest.
• Hvilken stand er pladerne i? Intakte plader med fast bundne fibre er mindre problematiske end plader, der smuldrer, revner eller bliver slidt af rensning eller færdsel.

Det første spørgsmål afgør, om der er asbest. Det andet afgør, hvor presserende det er at gøre noget. Et gammelt asbesttag i pæn stand kan godt ligge i en årrække, hvis du ikke rører ved det. Et gammelt tag i dårlig stand, hvor du samtidig overvejer maling, rensning eller reparationer, kræver straks mere opmærksomhed.

Sådan daterer du dit tag

Du behøver ikke at være på taget for at finde et byggeår. Start nedefra:

1. Husets byggeår. Du finder det i BBR (Bygnings- og Boligregistret), i tingbogen, i skødet eller i salgsopstillingen fra dengang, du købte huset. Er huset bygget mellem 1960 og 1990, og er taget aldrig skiftet, er pladerne sandsynligvis fra samme periode.
2. Tagets historie. Spørg tidligere ejere eller naboer, om taget er skiftet eller delvist repareret. Kig i gamle byggesagsakter hos kommunen, hvis du kan få adgang til dem. Tilbygninger og udhuse kan have et tag fra en anden periode end hovedhuset.
3. Dokumentation fra tidligere køb. Tilstandsrapporter og ejerskifteforsikringer nævner nogle gange tagmaterialet og en eventuel asbestmistanke.
4. Pladernes udseende og mærkning. Nogle plader har præg eller stempler, men de er ofte svære at se, hvis taget er mosbevokset. Brug kikkert eller et fotografi taget fra jorden. Gå ikke op på taget for at lede.

BBR er ikke altid opdateret med de rigtige oplysninger om tagmaterialet. Brug registret som en indikator, ikke som endegyldigt svar. Hvis der er tvivl, skal du gå ud fra det sikre: Taget kan indeholde asbest.

Hvilke tegn på nedbrydning skal du holde øje med?

Nedbrydning siger ikke i sig selv noget om, hvorvidt pladerne indeholder asbest. Det fortæller til gengæld, hvor meget du bør tage hensyn til materialet. Fra jorden, fra en stige ved tagfoden eller fra et vindue kan du se efter:

• Mos og alger, der sætter sig let på ældre plader og holder på fugten.
• Revner og knækkede hjørner, især omkring fastgørelser og ved tagets kanter.
• Afskallet eller porøs overflade, hvor pladens øverste lag er slidt væk, og materialet ligner en grov, mat flade.
• Maling, der flager. Mange ældre tage er malet, og når malingen slipper, kan det vise, at overfladen under er i dårlig stand.
• Forskudte eller løse plader efter storm eller sætninger i konstruktionen.
• Vandspor på undersiden. Misfarvninger på loftet eller lægter, der er fugtige eller råd-angrebne, kan pege på utætheder.

Eternit bliver skørt med alderen og tåler ikke færdsel. Pladerne kan briste under dine fødder, og et fald gennem taget er en reel risiko, ud over at du kan frigive fibre. Skal der noget på taget, skal det være en fagperson med gangbræt og sikring.

Hvorfor er plader fra før 1990 de kritiske?

Asbest blev i mange år brugt i fibercement, fordi fibrene gjorde pladerne stærke og holdbare. Senere blev det klart, at indåndede asbestfibre kan give alvorlige lungesygdomme. Derfor blev brugen i byggematerialer udfaset, og plader produceret i Danmark efter 1990 er uden asbest. Selv om materialet siden er forbudt, ligger der stadig mange asbestholdige plader på danske tage. Det er netop de ældre plader, der gør spørgsmålet aktuelt for boligejere.

Faren ligger i fibrene, når de bliver luftbårne. Det sker typisk, når pladerne bliver bearbejdet eller beskadiget. Her er de typiske fejl:

• Højtryksrensning af et tag fra før 1990. Det slider overfladen og kan frigive fibre.
• At gå direkte på pladerne uden gangbræt.
• At bore, save eller slibe i pladerne, for eksempel ved montering af solceller, antenner eller ovenlysvinduer.
• At nedtage pladerne selv og køre dem på genbrugspladsen uden korrekt håndtering og bortskaffelse.
• At antage, at alle eternittage indeholder asbest. Plader fra efter 1990 gør ikke, og det er værd at få afklaret, før du betaler for en dyrere afrivning, end du behøver.

Arbejdstilsynet har regler om, hvordan asbestholdige materialer skal håndteres, nedtages og bortskaffes. Det betyder i praksis, at arbejdet skal udføres af en virksomhed, der må arbejde med asbest. Du kan læse reglerne på at.dk, og din kommune kan fortælle, hvordan asbestaffald skal afleveres lokalt. Har du spørgsmål om sundhedsrisici, kan du finde generel information hos Sundhedsstyrelsen.

Vedligeholdelse eller udskiftning: hvad skal du overveje?

Et eternittag regnes for vedligeholdelsesfrit i mange år, men det betyder ikke, at det kan lades helt alene. Når du har dateret taget og vurderet stand, er der tre realistiske veje.

Lad taget ligge og pas på det

Er pladerne intakte, og er du ikke i gang med større ændringer, kan det give mening at holde øje med taget. Hold tagrender frie, og efterse inddækninger. Hvis du vil fjerne mos, så brug kun skånsom rensning med lavt tryk og uden slibning. På asbestholdige plader frarådes mekanisk rensning helt, så få en fagperson til at vurdere, hvad der kan lade sig gøre.

Få taget undersøgt

Er du i tvivl om materialet, eller skal der ændres noget på taget, så få en prøve analyseret. Prøvetagning på et asbestmistænkt materiale bør udføres af en fagperson, så du ikke selv bryder pladerne. Spørg tagfirmaet eller en bygningsrådgiver, hvordan prøven tages, og hvilket laboratorium der analyserer den. Er svaret, at pladerne ikke indeholder asbest, bliver både håndtering og bortskaffelse enklere.

Skift taget

Er pladerne skøre, revnede eller meget forvitrede, er udskiftning ofte den mest fornuftige løsning. Nye fibercementplader lægges ikke oven på gamle. Er det gamle tag asbestholdigt, skal det nedtages efter Arbejdstilsynets regler. Husk at et nyt tag ikke kun er materialet: Nedtagning, nyt undertag, lægter, stillads og bortkørsel er poster, der kommer med uanset hvilket tagmateriale du vælger. Hvis taget skal fjernes som asbestaffald, kommer der typisk et tillæg for den særlige håndtering.

Overvejer du at skifte til et lettere eller tungere materiale, skal en fagperson vurdere, om spær og konstruktion kan bære det. Eternit vejer 16-20 kg pr. m², og et tungere tag som tegl eller betontagsten kræver, at konstruktionen er dimensioneret til det. Tag også taghældningen med i beregningen, da eternit kræver fra 14-18 graders hældning afhængigt af pladetype.

Dine næste skridt

Gå efter rækkefølgen, så du ikke bruger penge for tidligt:

1. Find husets og tagets byggeår i BBR, i skødet og i gamle papirer.
2. Vurder pladerne fra jorden: mos, revner, afskalning og løse plader.
3. Rør ikke ved taget. Ingen højtryksrensning, boring eller færdsel.
4. Få en prøve analyseret, hvis byggeåret er uklart, eller hvis du planlægger arbejde på taget.
5. Indhent tilbud fra flere tagfirmaer, og spørg specifikt, om de har godkendelse til asbestarbejde, og hvordan nedtagning og bortskaffelse indgår i prisen.

Et gammelt tag er ikke nødvendigvis en akut fare, men det er et tag, du skal have styr på. Når du ved, hvornår pladerne er produceret, og hvilken stand de er i, har du det, du skal bruge for at tage en rolig og velovervejet beslutning.

Ansvarsfraskrivelse: Artiklen giver generel information og er ikke en erstatning for professionel vejledning inden for sundhed, økonomi eller jura.